DGI Karpenhøj går på to ben
Kommerciel drift og værdibaseret drift lever side om side på DGI's friluftsgård i Mols Bjerge med aktiviteter for såvel firmagrupper som skoler, institutioner og idrætsforeninger

Foto: Bent Nielsen
Sejlads i havkajak, klatring, teambuilding o.s.v er blandt de aktiviteter også foreninger kan bruge DGI Karpenhøj til
Idrætsforeninger som Højbjerg Gymnastikforeninger vender år efter år tilbage til DGIs friluftsgård Karpenhøj med et halvt hundrede medlemmer.
"Vi er kommet der hvert år 10 år i streg. Oprindeligt startede dte som en idé om at ville lave noget for medlemmerne om sommeren", fortæller foreningens formand Lisbeth Spanggaard.
Hendes svar falder prompte, når jeg spørger hende hvorfor:
"Her kan vi som gymnastikforening lave noget sammen, som ikke bare er udeliv. Vi har lyst til at prøve forskellige aktiviteter som at sejle kajak, klatre og sove ude i shelters".
Det er altsammen en forening ikke bare selv organiserer, især ikke når der skal være aktiviteter for alle, fra de yngste børn til de voksne.
"På Karpenhøj kan vi uanset alder lave ting, som udfordrer dig, som f.eks. at sove i trætoppe otte meter oppe", siger hun.

Foto: Steen Bille
Lone Egeberg skal som afdelingsleder være med til at gøre Karpenhøjs tilbud mere synlige
Bred vifte af gæster
Karpenhøj har de seneste år levet en lettere tumultarisk tilværelse med flere lederskift og en fusion med naboen Fuglsøcentret.
Medarbejdere er stoppet, andre flyttet, men tre af de seks ansatte på kontoret er udgående med aktiviteter som udendørs act-træning, havkajak, klatring og naturvejldning.
"Vi laver det samme altid", siger afdelingsleder Lone Egeberg og sætter ord på det:
"Vi har en del virksomhedsgrupper til teambuidling, vi har skoler på besøg, børneinstitutioner, Gedved Seminairum, Institut for Idræt ved universitetet i København osv".
Blandt andet dukker Holme Skole hvert år op med 120 elever fra udslusningsklasserne til flere dages overnatning i shelters og aktiviteter.
Kurser som kernen
Kurser i friluftsliv er en stor del af DGI Karpenhøjs identitet.
"Vi har linet op til 52 kurser i 2011, hvoraf en stor del er havkajak med den EPP-uddannelse, som DGI sideløbende har skabt et alternativ til", fortæller Lone Egeberg.
Men også træklatring, kano, mountainbike og outdoor fitness er på
kursus-programmet.
"Fra påske til efterårsferien har vi ingen ledige weekender overhovedet. Og så lejer vi jo bl.a. mountainbikes og GPS-udstyr ud til turister og andre grupper i et samarbejde med grejbank.dk", siger hun.
To-sporet arbejde
Selv om DGI Karpenhøj årligt modtager 1,9 millioner kroner fra DGI i tilskud, har ledelsen de seneste år været tvunget til at tænke mere i forretningsmæssige baner.
Afdelingsleder Lone Egeberg nævner de to ben, stedet går på:
- det kommercielle ben i samarbejde med Fugsøcentret, der har overnatningsmulighederne
- det værdibaserede ben, der rækker ind i skolerne, til private og i idrætsforeningerne, der her får mulighed for at få en særlig oplevelse
"Desuden har vi nogle forpligtelser over for Skov- og Naturstyrelsen, som vi lejer os ind hos, til at holde stedet åbent og tilgængeligt årets 365 dage", siger hun.
Uddannelse på menuen
DGI Karpenhøj er ikke alene kurser og aktiviteter. Fra august udbyder stedet for fjerde år en friluftsvejlederuddannelse.
Det er et et-årigt fuldtidsstudium lavet i samarbejde med VIA University College.
13 personer er tilmeldt den aktuelle
uddannelse, der rummer både aktiviteter, naturforvaltning, natur- og miljølære samt pædagogik.
Politisk opbakning
Fra DGIs hovedbestyrelse kalder Dorthe With Karpenhøj for 'uvurderlig for DGI'.
"Det er stedet på grund af det naturområde, hvor vi for alvor kan udnytte motion og friluftsliv samt aktiviteter, der ikke findes i de etablerede idrætter", forklarerhun.
Alligevel siger hun, at Karpenhøj kun har behersket politisk bevågenhed.
"Stedet, som er selvkørende, skal være mere påtrængende og være bedre til at gøre sig synlig. Også for landsdelsforeninger og foreninger i DGI", tilføjer hun.
Til den opgave hører også evne til at finde måder at tjene penge på.
"Kun sådan kan Karpenhøj fortsat få mulighed for at tilbyde de værdibaserede aktiviteter, der er så vigtige i DGI-sammenhæng", understreger Dorthe With.
Opdateret 13. april 2011 Af Steen BilleEjer: Kommunikationsafdelingen